Gå til indhold
DSV Panalpina vinder C25 Regnskabsprisen 2021

Pressemeddelelse -

DSV Panalpina vinder C25 Regnskabsprisen 2021

Onsdag eftermiddag modtog DSV Panalpina C25 Regnskabsprisen 2021 for 2020 årsrapporten. Med prisen følger en anerkendelse af at have udfærdiget en kommunikativ, præcis og tydelig årsrapport, som samtidig kan fungere som inspiration for andre virksomheders rapporteringer.

Ved en overrækkelsesceremoni hos revisionshuset PwC onsdag eftermiddag blev DSV Panalpina kåret som vinder af C25 Regnskabsprisen 2021 for 2020 årsrapporten, der dermed udmærker sig positivt blandt de øvrige C25-virksomheder i Danmark.

”Vi er meget glade for prisen og anerkendelsen for det store stykke arbejde, der ligger i at tilvejebringe en årsrapport. Det betyder meget for DSV Panalpina som virksomhed, fordi det er vores væsentligste kommunikation til vores aktionærer, og så er det også et kæmpe skulderklap til alle de involverede medarbejdere, der har knoklet for at levere et kvalitetsprodukt,” siger Michael Ebbe, Deputy Group CFO, DSV Panalpina.

Den generelle vurdering tager udgangspunkt i tre overordnede temaer; virksomhedens performance og opfølgning på forventninger, virksomhedens strategiske målsætninger samt risici samt supplerende information i årsrapporten.

I sin vurdering af DSV Panalpina som årets vinder af C25 Regnskabsprisen har dommerkomitéen især lagt vægt på følgende forhold:

  • Rapporten er kort, præcis og klar i sin kommunikation
  • Rapporten beskriver påvirkningen af teknologi og digitalisering på forretningen
  • Rapporten forholder sig til risici med angivelse af omkostninger og udvikling af risk maps
  • Rapporten angiver targets for 2021 og 2025, og de er fordelt på forretningsområder.

En ekstraordinær 2020 årsrapport

DSV Panalpinas vindende årsrapport udgjorde samtidig afslutningen på et ekstraordinært år 2020, hvor integrationen af virksomhedens hidtil største virksomhedsopkøb, Panalpina, også fyldte:

”Vi har et mål om at være transparente og tydelige – og gerne kortfattede - når vi kommunikerer til vores aktionærer og øvrige interessenter. Derfor betyder det meget at blive anerkendt for netop det. 2020 var et ekstraordinært år, hvor vi både integrerede Panalpina og håndterede COVID-19. Samtidig har vi lagt stor vægt på at integrere vores CSR-rapportering i årsrapporten, og vi håber, at vi har formået at give læseren et godt indblik i vores virksomhed,” siger Michael Ebbe.

C25 Regnskabsprisen uddeles hvert år ved et tilbagevendende event hos PwC, og dommerkomiteen udgøres af et panel af uafhængige eksperter på området. 

Læs motiveringer for C25 Regnskabsprisen 2021 her

Læs DSV's tidligere årsrapporter her.


DSV Panalpina

Vi leverer og varetager supply chain-løsninger til tusinder af virksomheder hver eneste dag – lige fra det lille familieejede firma til den store globale virksomhed. Vi dækker globalt, men samtidig er vi til stede lokalt og tæt på vores kunder. 56.000 medarbejdere i mere end 80 lande arbejder dedikeret med at skabe gode kundeoplevelser og yde service af høj kvalitet.

Læs mere på www.dk.dsv.com

Pressekontakt

Maiken Riise Andersen

Maiken Riise Andersen

Pressekontakt Head of Corporate Communication +45 43 20 30 74
Christian Krogslund

Christian Krogslund

Pressekontakt Senior Director, Corporate Marketing & Communication +45 28 44 22 35

Global Transport and Logistics

We provide and manage supply chain solutions for thousands of companies every day – from the small family run business to the large global corporation.

Our reach is global, yet our presence is local and close to our customers. 75,000 employees in more than 90 countries work passionately to deliver great customer experiences and high-quality services.

DSV Corporate News
Hovedgaden 630
2640 Hedehusene
Denmark