Gå til indhold
DSV lancerer Green Logistics for at styrke den grønne omstilling af transportsektoren

Pressemeddelelse -

DSV lancerer Green Logistics for at styrke den grønne omstilling af transportsektoren

Som en af verdens største transport- og logistikselskaber er DSV klar til at være blandt dem, der går forrest for at drive den grønne omstilling af sektoren. I tråd med DSV’s forpligtelser til Science Based Targets-initiativet, som blev fastsat i 2020, lancerer DSV nu Green Logistics – en række ambitiøse, bæredygtige transport- og logistikløsninger, som skal være med til at nedbringe udledningen af drivhusgasser for DSV’s kunder. Green Logistics-løsningerne henvender sig til alle størrelser virksomheder over hele verden og dækker alle transporttyper.

Behovet for konkrete klimahandlinger har aldrig været mere presserende end i dag. Set i lyset af den øgede verdenshandel og det faktum, at godstransport står for en anseelig del af verdens samlede CO2-udledninger, bliver transport- og logistikbranchen nødt til at se på, hvordan transportaktiviteterne udføres og udvikle konkrete initiativer til at gøre dem mere bæredygtige.

Green Logistics er det overordnede navn for DSV’s nye række af løsninger, der skal være med til at sætte ekstra skub i den grønne omstilling i de globale forsyningskæder. Green Logistics omfatter fire skræddersyede løsninger: CO2-rapportering, design og optimering af grønne forsyningskæder, bæredygtige brændstoffer på alle transporttyper samt klimakompensation. Formålet med løsningerne er, at de skal være med til at hjælpe kunderne med at nedbringe deres CO2-udledninger fra transport på en skånsom måde for deres forsyningskæder.

Green Logistics fokuserer på at nedbringe kundernes CO2-udledninger og dermed også DSV’s udledninger fra transportaktiviteter udført af underleverandører. Med lanceringen af DSV Green Logistics understreger DSV samtidig, at man ønsker at være blandt dem, der går forrest i den grønne omstilling af transportbranchen og at være med til at understøtte mere bæredygtig global samhandel.

”I DSV er vi fast besluttede på at støtte den grønne omstilling af vores branche, og som verdens tredjestørste transport- og logistikvirksomhed tager vi vores ansvar alvorligt. Vi er klar til sammen med alle vores samarbejdspartnere og kunder at kæmpe for at nedbringe udledningen af drivhusgasser og dermed forsøge at reducere de negative konsekvenser af klimaforandringerne. Med vores Green Logistics-løsninger kan vi bl.a. analysere transportaktiviteter og rådgive vores kunder til at gentænke deres forsyningskæder samt hjælpe dem med at indrette denne del af deres forretning mere bæredygtigt,” udtaler adm. direktør i DSV, Jens Bjørn Andersen.

Fra bæredygtige forpligtelser til bæredygtige handlinger

Som en del af Science Based Targets-initiativet fastsatte DSV i 2020 ambitiøse klimamål for at reducere DSV’s samlede drivhusgasudledninger (scope 1, 2 og 3) inden 2030 i forhold til 2019. Mere end 98 procent af DSV’s samlede udledninger er scope 3-udledninger, og de omfatter alle typer af transportaktiviteter udført af underleverandører.

Det er netop her, Green Logistics kan gøre en forskel:

"Med Green Logistics tager DSV et vigtigt skridt fra forpligtelse til handling. Vi lancerer i dag fire forskellige løsninger, der vil gøre os i stand til at holde forsyningskæderne kørende men på en mere bæredygtig måde med respekt for vores natur. Vi kan kun ændre vores branche og nedbringe CO2-udledningerne, hvis vi har vores kunders opbakning og arbejder sammen. Vi bliver nødt til at gøre det i fællesskab," siger Jens Bjørn Andersen.

Fire Green Logistics-løsninger til alle typer transport

DSV’s Green Logistics-løsninger omfatter alle primære transporttyper, og de bliver gjort tilgængelige globalt med henblik på at gøre det så tilgængeligt som muligt for kunderne at vælge grønne transport- og logistikløsninger.

De fire løsninger er:

  • CO2-rapportering – hold øje med dit aftryk: Giver kunden viden om og fuldt overblik over CO2-udledningerne som en hjælp til at reducere udledningerne.
  • Design og optimering af grønne forsyningskæder – gentænk din logistik: Konkrete og individuelle analyser med henblik på at effektivisere kundens forsyningskæde og identificere de væsentligste måder at reducere den samlede CO2-udledning i hele forsyningskæden.
  • Bæredygtige brændstoffer – sæt fart på din grønne omstilling: Gør det muligt for kunden at vælge bæredygtige, alternative brændstoffer på alle transporttyper for at reducere CO2-udledningen uden at ændre på driften.
  • Klimakompensation – kompenser for dit klimaaftryk:Giver kunden mulighed for at finansiere bæredygtige projekter og derigennem kompensere for udledningen af drivhusgasser.

Du kan læse mere om Green Logistics og de enkelte løsninger på DSV.com.

DSV og Science Based Targets-initiativet

DSV har forpligtet sig til det anerkendte Science Based Targets-initiativ. I 2020 offentliggjorde DSV, som led i disse forpligtelser, en række ambitiøse klimamål for, hvor meget udledningen af drivhusgasser skal sænkes med opdeling i hhv. scope 1-, 2- og 3-udledninger.

DSV har forpligtet sig til at nedbringe de samlede scope 1- og 2-udledninger (f.eks. fra firmabiler, kontorer og lagerbygninger) med 40 % og scope 3-udledninger (primært udledninger fra transportaktiviteter udført af underleverandører) med 30 % inden 2030 i forhold til 2019.

Eksempler på kundecases

Fire korte cases, der illustrerer eksempler på kundescenarier for de forskellige produkter.

Case 1: Design og optimering af grønne forsyningskæder

Kunden ved ikke, hvordan de skal komme i gang med at reducere deres CO2-udledninger. DSV kan hjælpe med at lave en analyse af hvilke ruter, der udleder mest CO2 – både for luft-, sø- og lastbiltransport. Ved hjælp af avancerede værktøjer kan DSV’s eksperter lave en detaljeret vurdering af mulige transportører på de enkelte ruter. Det næste skridt er at finde de transportører, der udleder mindst CO2, og hjælpe kunden med at indarbejde CO2-intensitet som et centralt parameter i valget af transportør på linje med pris, leveringstid og lignende forretningsrelevante overvejelser.

Case 2: CO2-rapportering

Kunden kender ikke mængden af drivhusgasser, der udledes fra transporten. DSV kan hjælpe med at skabe et detaljeret overblik over udledningerne fra de forskellige transporttyper og for hvert transportled. Dette giver kunden et godt grundlag for at forstå, hvor meget CO2, der udledes fra transporterne, og kunden kan sammen med DSV finde løsninger på, hvordan disse udledninger kan nedbringes.

Case 3: Bæredygtige brændstoffer

Kunden kan eksempelvis være en modevirksomhed, som er afhængig af luftfragt til transport af sine slutprodukter for hele tiden at være relevant i forhold til skiftende modetrends. DSV hjælper kunden med at nedbringe udledningerne fra den CO2-tunge luftfragt ved at anvende bæredygtigt flybrændstof og uden at ændre på kundens drift.

Case 4: Klimakompensation

Med DSV’s Klimakompensation kan kunden vælge at investere i miljøprojekter og derigennem kompensere for sine CO2-udledninger. Sådanne projekter kan f.eks. være opførelsen af en vindmølle- eller solcellepark, der reducerer afhængigheden af fossile brændsler, eller plantning af træer, der kan optage CO2 fra atmosfæren. Kunderne vælger selv hvor stor en del af deres udledninger, de ønsker at kompensere for, når de investerer i et projekt. Alle projekterne bliver grundigt screenede og er valideret af førende samarbejdspartnere, så der er transparens og så kunden får korrekte certificeringer.

Pressekontakt

For mere information og spørgsmål kontakt venligst head of corporate communication Maiken Riise Andersen, tlf. 43 20 30 74, maiken.r.andersen@dsv.com.

Officielle billeder og logo kan findes i Media Kit på DSV's hjemmeside.

Emner


DSV A/S

We provide and manage supply chain solutions for thousands of companies every day – from the small family run business to the large global corporation.

Our reach is global, yet our presence is local and close to our customers. 75,000 employees in more than 90 countries work passionately to deliver great customer experiences and high-quality services.

Read more at www.dsv.com

Pressekontakt

Maiken Riise Andersen

Maiken Riise Andersen

Pressekontakt Head of Corporate Communication +45 43 20 30 74
Christian Krogslund

Christian Krogslund

Pressekontakt Senior Director, Corporate Marketing & Communication +45 28 44 22 35

Relateret materiale

Global Transport and Logistics

We provide and manage supply chain solutions for thousands of companies every day – from the small family run business to the large global corporation.

Our reach is global, yet our presence is local and close to our customers. 75,000 employees in more than 90 countries work passionately to deliver great customer experiences and high-quality services.

DSV Corporate News
Hovedgaden 630
2640 Hedehusene
Denmark